Gennem Kielerkanalen (2020)

KIELERKANALEN

Vi sejlere gennem Kielerkanalen fra øst til vest i sommeren 2020 og fra vest til øst i sommeren 2021.

Kielerkanel, der på tysk hedder Nord-Ostsee-Kanal, forbinder Kiel bugt med Elben gennem en 53 sømil lang kanal. Foruden at spare en masse tid og sømil i forhold til at sejle nord om Jylland er gennemsejlingen af Kielerkanel en oplevelse i sig selv.

Man sejler ind i hhv. ud af kanelen via to slusesystemer i Kiel-Holtenau (Kiel siden) og Brunsbüttel (Elben siden).

Sejladsen i kanalen er simpel. Der er dybt tæt til kanten, hvilket også er nødvendigt når store kommercielle skibe passerer. Sejlads skal ske for motor og i dagtimerne.

Med 53 sømil kan kanalen gennemsejles på en dag, hvis man starter tidligt, men der er også muligheder for at tage den i etaper. Der er et par sidekanaler, hvor det er muligt at ankre for natten (se søkortet). Desuden er der den oplagte mulighed at gøre holdt i Rendsburg (Dansk: Rendsborg). Det er en fin hyggelig by og desuden et fint sted for gasteskift. Der er direkte tog til Danmark / København.

Find mere information på

https://youtube.com/watch?v=9rcKdV_yByw%3Fdisablekb%3D1

SLUSNING

Den specielle oplevelse ved at gennemsejle Kielerkanalen er, at der skal sluses i begge ender. I Kiel er slusehøjden meget lille. I Brunsbüttel afhænger den af tidevandet i Elben.

Fælles for de to sluser er, at man kommunikerer med slusevagten via VHF, og at slusevagten via lyssignaler viser, hvornår man må sejle ind i slusen. Det er lidt svært at finde information on-line, men et blikende hvidt lys skulle betyde, at lystbåde må sejle ind i slusen. Man skal regne med noget ventetid, hvor man cirkler rundt i passende afstand fra slusen. Ikke for tæt på til at genere nogen, og alligevel så tæt på, at man hurtigt kan nå ind i slusen, når det er tid.

Inde i sluserne er der flydepontoner langs slusens stenvægge, og de pontoner er lumske. De er så lave at det er svært af affendre ordentligt. Fenderne skal helt ned og røre vandet. Man kan godt træde ud på pontonerne, for at fastgøre fortøjninger, men de er smattede og glatte. Pas på.

Det burde være tilstrækkeligt med en forfortøjning og en agterfortøjning. Måske kan I endda holde den ene ende af båden blot med en bådshage. De gange vi har været der, har der kun været ubetydelig strøm i under slusningen.

Slusen pakkes med både store og små både, og i Kiel-Holtenau slusen kan man blive sluset sammen med store kommercielle skibe. Forvent at slusemesteren dirigerer jer via VHF mht. hvem der skal sejle først ind og ud af slusen.

Betaling for gennemsejling af Kielerkanalen sker i betalingsautomat ved Kiel-Holtenau slusen. Ifølge vores oplysninger er gennemsejlingen er gratis for lystbåde i 2022.

KIEL-HOLTENAU SLUSEN

Slusevagten kaldes som ”Kiel Kanal 4” på VHF 12.

Aktuelt er kun de store sluser i brug, så de bruges både af lystbåde og kommercielle fartøjer. Det er lidt bøvlet at finde et godt sted at vente på slusen. Der er meget trafik og man vil jo gerne være så tæt på, at man kan se lyssignalerne på slusen. Vi endte med at cirkle lidt rundt så langsomt som vi kunne.

BRUNSBÜTTEL SLUSEN

Slusevagten kaldes som ”Kiel Kanal 1” på VHF 13.

Det er de små sluser som bruges til lystbåde. Også her er det besværligt med ventepladsen. På indersiden af slusen inde i kanalen, er der en del småfærger, man skal være opmærksom på. På ydersiden i Elben, er det afsat et venteområde, men det er lidt langt væk og så kan der stå meget strøm i Elben.

HAVNEN I BRUNSBÜTTEL

Det er fint at lægge til i havnen i Brunsbüttel, enten inden man sejler gennem kanalen eller inden man sejler ud i Elben. Havnen er helt simpel, næsten uden faciliteter, men indenfor et par kilometer er det fine indkøbsmuligheder.

ELBEN

Ude i Elben oplever man straks at man er kommet langt hjemmefra. Her er det erhvervstrafikken og tidevandet der hersker! Der er tæt trafik ind mod Hamborg med meget store skibe. Trafikken er så tæt, at det kan være svært at passere sejlløbet. Det kræver i hvert fald godt udkig og at det hele times.

Prøv af planlægge din sejlads så du ikke sejler i modstrøm og vær opmærksom på, at hvis kraftig vind og strøm går mod hinanden, giver det en meget ubehagelig sø.

På vej vestover gjorde vi holdt i Cuxhaven. Det er en fint stor havn med masser af vand også ved lavvande.

Skriv et svar

Kurv

0
image/svg+xml

Din kurv er tom :(

Fortsæt shopping