NAVIGATION

Vores navigationsudstyr består af den centralt kortplotter, log, ekkolod, radar, AIS, Navionics på iPad og iPhone, en billig Garmin GPS-enhed med batterier samt nogle få søkortpå papir. Hertil har vi købt alle de pilots vi har fundet relevante.

Plotter, log, lod og radar er fra Raymarine og har virker fint. Vi har bøvlet med at vi ikke kunne få Europa kortet og Caribien kortet ned på samme SIM-kort, så vi måtte skifte kort undervejs. Det er nok muligt, men vi kunne ikke finde ud af det. Vores primære problem har været touch betjeningen af plotteren (den har ingen fysiske knapper). Den får masser af saltvand, og så virker det ikke særligt godt. Flere gange har vi måtte skylle den i ferskvand for at kunne betjene den. Næste gang skal jeg have en kortplotter, det også kan betjenes med knapper.

Radar havde vi ingen erfaring med fra tidligere, men vi blev glade for den. Vi brugte den i tåge i den Engelske kanal og ved Lissabon og til at se squalls på turen fra Las Palmas til Caribien. Det er mange der sejler uden radar, så det er ikke et must.

AIS er helt fantastisk og er et must. Den skal selvfølgelig både kunne sende og modtage. Vores AIS er en standard AIS, der sender med 2 watt fra en antenne 2,5 meter over havoverfladen. Når vi sejler sammen med andre både, kan vi se at den ikke rækker særligt langt. Vi kan se kommercielle skibe langt væk, men vi kan kun ses af andre indenfor omkring 3-4 sømil. Hvis jeg skulle vælge i dag, ville jeg købe en model, der sender med 5 watt og bruge en antennesplitter (mange AIS enheder har det indbygget), så vi kan sende fra VHF-antennen i mastetoppen.

Navionics på iPad og iPhone kendte vi i forvejen, og det virker fint. Men på de to store Atlanterhavskryds kunne disse enheder ikke finde GPS fix. Vi fandt aldrig ud af hvorfor. Plotteren virkede hele vejen – tak for det!

Som ekstra sikkerhed købte vi den billigste batteridrevne GPS-enhed vi kunne finde. Hvis al strøm går på båden, vil vi med koordinater fra denne dims og et oversigtskort på papir kunne finde frem.

Som ekstra sikkerhed i forhold til batterisvigt har vi også en helt selvstændig powerbank med et lille solcellepanel. Den vil kunne lade vores Satellittelefon og iPad og dermed sikre kommunikation og vejrmeldinger.

Vi havde kun meget få søkort med på papir. Faktisk kun oversigtskort over turen til de kanariske øer, og et Atlanterhavskort. Til gengæld har vi ikke været nærige med Pilots. Gerne flere om samme steder.

STRØM

At have strøm nok er et evigt problem. Vi er nødt til at kunne undvære landstrøm både når vi er undervejs over et stort hav og når vi ligger for anker i mange dage (måneder) i træk.

Når vi er undervejs bruger vi strøm til køleskab, autopilot, navigationsinstrumenter. For anker er det køleskab og watermaker. Lanternerne er med LED og bruger næsten ikke noget. Vil gengæld er telefoner, tablets og PC’er nogle rigtige strømslugere, når de skal lades.

Vores el-produktion består af motorens generator, solceller og en separat Honda generator til benzin. Vores batteribank består af samlet 250Ah AMG batterier, der giver en reel kapacitet på omkring 120 Ah.

Undervejs ned langs Europa blev det klart at vores solceller var alt for små. Vi opgraderede til samlet 275 watt og en ny batterimonitor. MPPT-controller og batterimonitor er fra Victron med bluetooth og app til telefonen, og det er superlækkert. Men de 275W er stadig for lidt.

Vores erfaring er, at der skal flere solpanaler til (min 600W) og at de skal op på en targa bøgle. Vores solpaneler er monteret på søgelænderet og på ruftaget, og der er der altid problemer med skygge på en del af panelet, og det går hårdt ud over effektiviteten. Næste gang skal vi også have opgraderet til en Lithium batteribank så vi kan bruge mere en 50% af kapaciteten.  Kapaciteten på 120 Ah var for lidt.

For at holde strøm på batteriet har vi derfor været nødt til at lade med motoren eller generatoren næsten hver dag. Det er superirriterende. Vi valgte generatoren fordi den er billigere i drift (forbrug og slid) og kan placeres på fordækket, så den ikke støjer så meget i cockpittet.

Vi har mødt andre sejlere med vindmøller og hydrogenerator til el-produktion. Det frister ikke. Vi synes at vindmøllerne larmer, og hydrogeneratoren har man jo ikke gavn af, når man ligger for anker. Vi tror løsningen er en batteribank, der kan holde til 48-72 timers forbrug og solceller nok til at fylde batteribanken på 6-8 timer. Det lugter lidt af  400Ah Lithium og 800w solceller.

WATERMAKER

Vi har watermaker ombord og har brugt den på de to lange kryds og mens vi var i Caribien. Især i Caribien var det en lettelse ikke at skulle i havn blot for at tanke vand. Men en watermaker er besværlig. Den fylder, larmer, bruger strøm og skal passes og plejes. Det virker som om teknologien endnu er ny, men det er den jo ikke. Måske kan man finde en ny model, der er bedre end den vi har. For os er det ikke et absolut must.

BOVPROPEL

Vi har bovpropel i båden, og det er jo dejligt nemt ved havnemanøvre. Vi har nok mere brug for den i de fyldte danske sommerhavne end på langtur.

ANKER OG ANKERSPIL

Vi har et Delta anker på 25kg med 60 meter 10mm galvaniseret kæde, der kører på et ankerspil. Det har virker fint. Eneste problem er at kæden er meget rusten, fordi der under sejlads konstant kommer saltvand ind i ankerbrønden gennem lænseportene. Det ser hvad gang båden dykker i en bølge. Og varmt saltvand er hårdt for kæden. Derudover virker ankerspillet meget træt her efter 12 års brug. Det skal nok snart skiftes.

Vi sætter altid en ”snubber” når vi ligger for anker. Det er en linje, der fastgøres til ankerkæden og derefter en klampe. På den måde flyttes trækket fra kæden fra ankerspillet til snubber og klampe. Som snubber brugte vi et reb af treslået nylon (elastisk) med et gummikødben for maksimal fjedervirkning.

Vi sætter ankeret ved at bakke for motor med næsten 2.000 omdrejninger. Det er meget og virker lidt vildt første gang. Men hvis ankeret kan holde til det, kan det holde til meget Vi har ikke oplevet, at det har sluppet.

Vi næsten altid nede og se hvordan ankeret ligger. Hvis der ikke er mere end 8 meter dybt, kan det klares med dykkerbriller fra overfladen eller evt. ved at dykke et par meter ned. Flere gange har kæden ligget over og under store sten, hvilket har været rart at vide, når vi skulle have ankeret op.

Det er meget vigtigt at man bliver tryg ved ankring og ved at ankeret holder. I Caribien ligger man for anker 90% af tiden og det blæser ofte mere end 10 m/s på ankerpladsen. Hvis man skal kunne sove godt om natten, og hvis båden skal forlades alene, mens hele besætningen er på landtur, skal man være tryg ved at ankeret bliver hvor det er sat.

Hvis vi skulle starte forfra, ville vi gå et skridt op i anker (33 kg) og overveje rustfri kæde. Vores ankerspil kan kun bruges når motoren er startet. Der ville vi også ændre. Det er klart at man som udgangspunkt skal have motoren tændt, ved brug af ankerspillet (så motoren leverer strøm til batteriet), men det ville være rart selv at kunne bestemme.

GAS

Vores gasinstallation bruger de normale blå 3 kg campingaz flasker. Det har virket fint for os. Vi har tre gasflasker, og ser os om efter mulighed for at bytte flasker, så snart en er tom.

I Europa har vi kunne bytte flaskerne. I Caribien har vi kunne få fyldt vores gasflasker. Så vidt vi ved er flaskerne fra campingaz fyldt med Butan. I Caribien kunne vi kun få fyld flaskerne med Propan. Det har ikke givet os problemer.

DINGHY OG PÅHÆNGSMOTOR

Man skal have en landgangsjolle med påhængsmotor, når man er på langtur. I Europa går det måske altid at ligge i havn, men i Caribien er havne undtagelsen.

Vi endte med en lille RIB på 2,9 meter med aluminiumsbund og en 6HK motor. Det virkede fint. Vores eneste problemer var, at vi skulle have den på fordækket på de store kryds (og det er besværligt) samt at den lille motor ikke kunne få dinghyen til at plane, med mere end en enkelt person ombord.

Vi har davider, hvor dinghyen kan hænge bag båden. Det prøvede vi men opgav. Den hang og dinglede usikkert, og det tager al udsyn og gør det besværlige, når man skal bade og fiske. Vi fik derfor monteret ekstra beslag på dækket, så vi kunne surre den forsvarligt fast foran masten. Men det er stadig irriterende. Den dækker for det forreste dæksvindue, så der altid er mørkt i forkahytten, gør det besværligt at arbejde på fordækket og fanger skøderne ved vendinger.   

Vi har en lille hejs med talje, vil at løfte motoren op til motorbeslaget på agterpulpiten, hvor den skal sidde, når vi sejler. Det er en helt fantastisk luksus! Selv med en 6hk motor er tung af bakse med, og med hejsen er det meget nemmere end at løfte den på plads. Vi kan kun forestille os hvordan det må være at få en 15hk motor på plads uden hejs.

En anden gang vil vi overveje en dingy med oppustelig køl og altså uden fast bund. Den vil man kunne pakke sammen og surre på ruftaget. På den måde vil den ikke være til gene på fordækket under de lange oceankryds.

Vi havde lidt småproblemer med påhængsmotoren og skulle have fat i hjælp et par gange. Til næste gang skal vi vide mere om hvordan man servicerer en påhængsmotor. Som minimum skift af olie og benzinfilter samt hvordan man renser luftfilter og karburator. Derudover skal vi have en ekstra propel med, så vi selv kan skifte den, hvis vi sejler på en sten. Hvis man ligger langt fra alting på en ankerplads, tager det nemt nogle dage at skaffe reservedele og professional hjælp, og det er altså superærgerligt at skulle bytte driverlivet i ankerbugten ud med flere dages jagt på dimser i en fremme by. Igen: Masser af reservedele og erfaring med at servicere sine ting selv, gør det hele meget nemmere.  

FORTØJNINGER

I havn har vi oplevet mange dårlige pladser med meget vind og dønninger ind i havnen. Det stiller krav til fortøjninger og affendring. Der er brug for flere elastiske fortøjninger med gummikødben og enkelte rigtig lange fortøjninger – samt et par store kuglefendere.  

SALTVANDSHANE OG SKRIDSIKKER MÅTTE

Små ting med stor betydning.

Vores saltvandshane med fodpumpe i pantryet sparer os for enorme mængder dyrebart ferskvand.

Vi har købt en rulle med sådan noget skridsikker gummimåtte, som vi har klippet i stykker, der passer til bordet ved pantryet og til cockpitbordet. Det er value for money! Det gør en kæmpe forskel under madlavning, opvask og spisning, at ting bliver der, hvor man sætter dem.

VÆRKTØJ OG RESERVEDELE

Der er et enormt slid på en båd der sejler meget og som er beboet hele siden. Det er ikke nødvendigvis alvorlige ting, men bare en masse småting, der skal repareres og vedligeholdes undervejs. Antag at det meste kan/vil gå i stykker. Selvom båden ny eller udstyret lige er skiftet, er det ingen garanti for at det holder hele vejen.

På 12 måneder sejlede vi 11.000 sømil. Både i forhold til den tid vi har boet på båden og i udsejlet distance svarer det til ca. 20 gange et normalt år med 2 ugers sommertur og et par håndfulde weekend- og dagture. Forvent derfor at skulle lave 20 års bådvedligeholdelse på en 12-månederes tur!

Det er svært at tale om typiske problemer, så vær forberedt på det meste. Det eneste sikre er at motoren, toilettet og den løbende rig skal vedligeholdes/repareres løbende.

Vores værktøjskasse består at følgende:

• Diverse håndværktøj – Skruetrækkere, hammer, unbrako nøgler, fastnøgler, svensknøgler (også en meget stor til riggen), skruetvinger, diverse tænger og en lille sav.
• El-værktøj – Vi har en skrue-/boremaskine og en vinkelsliber på batterier. Dem har vi brugt meget. Derudover har vi en varmeblæser til 220V til blødgøring af slanger, der skal fjernes eller monteres.
• El-reparation – Diverse sikringer, ledninger, samlemuffer og klemtang og multimeter.
• Sejlreparation – Sejltape, sejlmagerhandske og tråd.
• Diverse – Smørefedt og -olie, lim (sekundlim, epoxy, kontaktlim og trælim), gaffatape, ståltråd, plastikstrips i forskellige størrelser, spændbånd i forskellige størrelser, snor, silikonefugemasse til tætning, TEC7 lim og fugemasse, sugerør (fantastisk når man skal have presset fedt ind i et leje), diverse kemikalier (sprit, rensebenzin, citronsyre til afkalkning, oxalsyre / rustfjerner (alt ruster i det varme saltvand og trækker rustrøde spor på dæk og fribord)) – samt en stor kasse med diverse skruer, skiver, beslag og ”dimser” (den har vi tit ledt igennem for at finde løsningen).

 Vi har haft brug for det meste.

Vores reservedelslager omfatter følgende:

• Reservedele til motoren. Både til service og til reparation – fx filtre (mange sæt), motorolie, oliefiltertang, oliesugepumpe, ekstra styreboks (dyr og måske overflødig) og ekstra hætte til oliesugested (billig og vigtig).
• Reservedele til toilettet (Man kan få komplette servicekits)
• Filtre og kemikalier til water maker
• Filtre til trygvandssystemet.
• Ekstra trykvandspumpe.
• Reparationssæt til glasfiber og gelcoat.
• Reservedele til riggen – Ekstra fald, søder, taljer, wireklemmer, sjækler, blokke, karabinhager, splitter og ringe.
• Flere stykker træ i forskellige tykkelser og længder, sømbeslag, et rør i rustfri stål og forskellige slags reb. Dette hvis vi virkelig skal ud i at improvisere.

Næste gang vil vi supplere reservedelslageret med bundmaling og malergrej. Jeg vil tro, at de fleste vil have brug for at ordne bunden på et tidspunkt, og bundmaling kan både være dyrt og svært at skaffe. Vi endte med at betale over 2.000 kr for en enkelt bøtte tvivlsom budmaling på det værft i Caribien, hvor vi var på land.